Videnskaben om dans og bevægelse i bedring af dystoni

For eksempel vil en person med cervikal dystoni have en asymmetrisk tonisk nakkerefleks nu uhæmmet, hvilket gør det svært at dreje hovedet mod midten. På samme måde kan en person med hånddystoni have Griberefleks uhæmmet, hvilket giver dem problemer, når de skriver eller spiller et instrument.

Dans og bevægelse kan være medicin for patienter med dystoni

I mange af de øvelser, jeg foreslår, er både den primitive refleks og dens modsætning indlejret, og ved kontinuerligt at udføre disse to terapeutiske bevægelser sammen, i små præcist udførte daglige doser over tid, kan det hjælpe på et af aspekterne af dystoni, bevægelsesuregelmæssighederne. Jeg siger et af aspekterne, for som alle med dystoni vil fortælle dig, går deres symptomer langt ud over spasmer og rystelser..

Jeg begyndte også at se et tilbagevendende tema hos mange af mine klienter. De følte sig 'normale', når de dansede eller lavede en aktivitet, de elskede. Det viser, at 'normal bevægelse' stadig er tilgængelig for klienten, men kun på bestemte tidspunkter, og på andre tidspunkter viser det neurale kredsløb en svaghed, som gør bevægelsen uberegnelig eller umulig. Mit mål var at skabe øvelser inden for dans, hvor de terapeutiske bevægelser gentages i en sammenhæng, der også kan være fornøjelig. At kombinere to aspekter af positiv forstærkning for at styrke det svækkede neurale kredsløb.

Mange af de professionelle danseinstruktører på platformen har også dystoni eller har familiemedlemmer, der er ramt af dystoni, og alle bevægelser er nøje udvalgt til at være terapeutiske, men også til at fungere godt inden for de fysiske begrænsninger, som dystoni midlertidigt kan medføre. Efterhånden som patienten får det bedre, bliver dansen mere flydende og med større bevægelsesfrihed. Fra dansestilarter som Bollywood, disco, hip hop, afrikansk dans og mavedans er der danse for enhver smag. Hvis dans er begrænset eller uønsket, har vi også skabt boksning, kung fu, Qi gong, yoga og meget andet, som alle får vores medlemmer til at bevæge sig og komme sig på samme tid.

Vil enhver dansestil fungere?

Selv om det at bevæge sig generelt og træne er fantastisk til at forbedre det generelle helbred og også dystoni, så indeholder free-style-dans eller andre former for dans ikke disse terapeutiske bevægelser. Du risikerer også at forværre dit dystoniske område ved at bede om bevægelser, som din krop simpelthen ikke har et stærkt nok neuralt kredsløb til at opretholde, hvilket så vil tvinge hjernen til at rekruttere andre muskler til at udføre de ønskede bevægelser, kompenserende muskler, som kan føre til langvarig smerte og kan forsinke helbredelsesbestræbelserne.

Dansekoreografierne på platformen sammen med instruktionerne i, hvordan man udfører dem, forhindrer også patienten i at overdrive en god ting. Jeg har et tip til dem, der danser eller træner på deres egen måde - hvis du føler, at spasmerne tiltager under eller efter aktiviteten, gør du for meget - men hvis du har det bedre med friere bevægelser under og efter aktiviteten, er det sandsynligvis godt, måske styrker det nogle neurale forbindelser, og du bør fortsætte. Undtagelsen er, at indtil du har genvundet mere neural styrke til den dystoniske muskel, er det bedst ikke at træne dit dystoniske område, for eksempel overkropsvægte for en person med nakkedystoni eller løb for en person med Dystoni i benene. Når det er sagt, kan det stadig afhænge af klientens fysiske formåen og intensiteten af deres dystoni, men hvis du vil være på den sikre side, kan det være en god idé at lægge den intense træning til side i nogle måneder, mens du fokuserer på restitutionsøvelserne.

Så alt, hvad jeg skal gøre, er at danse terapeutisk, og så er min dystoni væk?

Efter mere end 25 års behandling af klienter har jeg fundet ud af, at en mangefacetteret tilgang hjælper bedst. Dans er bare en af metoderne. Andre omfatter øjenøvelser (de fleste er ikke klar over, at dystoni påvirker øjnene hos næsten alle klienter), terapeutisk musik (for at hjælpe med hjernesynkronisering, der er dysreguleret hos klienter), bevægelsesøvelser (en mere vedvarende og langsom øvelse for hvert dystonisk område), meditationer og afslapningsteknikker (da personer med dystoni har en ubalance i det autonome nervesystem, hvilket forårsager en overaktivering af den reaktive respons). Det er denne tilgang fra mange vinkler, som tager højde for, at dystoni er en tilstand i hele kroppen, der vil give hver enkelt klient de bedste muligheder for at genvinde tabt funktion, både fysisk, kognitivt og følelsesmæssigt.